1. Indledning
Velkommen! Du sidder nu med Krudthusets årsplan 2008/09 i hånden. Årsplanen indeholder brugbare informationer for såvel nuværende og kommende forældre og medarbejdere og har således tre forskellige funktioner:
- En introduktion til forældre, som overvejer at få eller har fået plads til jeres barn i Krudthuset.
- Et praktisk opslagsværk for alle vores nuværende børns forældre.
- Et arbejdsredskab for ledelse og medarbejdere i huset.
På de følgende sider kan du således læse mere om måltider, afhentning, værdigrundlag, fester, fredagssang og meget andet.
Vi byder jer alle sammen velkommen i jeres børns og vores liv her i institutionen!
Krudthuset blev åbnet d. 20. november 1997.
Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vuggestuerne ”Myrerne", ”Pindsvinene” og ”Grævlingerne” har 12 børn, to pædagoger og én medhjælper på hver stue. Børnehavestuerne ”Muldvarperne” og ”Rævene” har 22 børn, to pædagoger og én medhjælper på hver af stuerne. Dertil kommer et antal vikarer.
Vores nærmeste samarbejdspartnere er forældrene. Fra Januar 2006 er vi nu tilknyttet distrikt Indre By, hvor vores chef er Sigvard Hvidsteen og pædagogisk konsulent er Jesper Ole Larsen. Gitte Andersen er ansat som psykolog på lokalcenteret, og kan bruges til rådgivning og sparring af personale og forældre. Det er således helt nye samarbejdspartnere som vi glæder os til at opbygge samarbejde med.
Sundhedsplejersken kommer på besøg i Krudthuset to gange årligt, og vi drøfter i år sygdom blandt børnene, kost og hygiejne. Talepædagoger kommer i huset enten for at vurdere børns sproglige udvikling generelt eller for direkte at hjælpe enkelte børn med udvikling af sproget. Hun / han giver i denne forbindelse vejledning til både personale og forældre.
Krudthuset har to store fællesrum, det ene i vuggestueafdelingen, hvor der er rige udfoldelsesmuligheder for børnene. Det andet er i børnehaveafdelingen.
Krudthuset byder også på kreative rum. Et til papir, et til maling mm. samt et stille /læse rum, som ligger i børnehaveafdelingen tæt ved Muldvarpestuen.
Vi har også et kombineret soverum og ”Tarzan”-rum til bl.a. lidt vilde aktiviteter til de større børn.
I vuggestueafdelingen findes en overdækket soveveranda og et ude soverum for de mindste børn.
Udendørsarealet er temmelig stort og breder sig godt rundt om institutionen. Ved indgangen byder vi jer velkommen med roser og lavendler. Der er småbørnsvenlige områder for vuggestuebørnene udenfor deres stuer, og legeplads for større børn for børnehaverne i den anden ende. Legepladsen har indbydende aktivitetsmuligheder i såvel vuggestue- som børnehaveafdelingen. I vuggestuen er der anlagt en bakke, med forskellige klatremuligheder og rutsjebane. Der er anlagt bøgehække, som kan skabe mulighed for afgrænsede legerum. Der er plantet blomster, der dufter og tomater, der smager. Stolper er opsat til hængekøjer, og der er legehuse og sandkasse.
I børnehaveafdelingen er der ligeledes plantet bøgehække til afgrænsning, og frugt- og nøddebuske. Her er der en cykelbaner med grus/asfalt, enkeltgynger, fællesgynger, klatre- og balancestativ, rutsjebane, stor sandkasse, en stor bålplads, fodboldbane med mål og to legehuse.
Vi har det privilegium at ligge i et skønt grønt område. Vi har Holmens kanal med ”skov” på vores ene side og på den anden ligger Christiania, hvor der ingen trafik er, og hvor de har heste! I vores umiddelbare nærhed ligger også en dejlig naturlegeplads. Derudover er vi tæt på indre by med alle de kulturelle muligheder dér. I takt med metroen udbygning har vi også fået kort vej til Amager Fælled og Amager Strandpark.
Inden barnet skal starte i institutionen, modtager I et velkomstbrev fra pladsanvisningen.
Det er en god ide, hvis I har mulighed for at afsætte en uges tid til indkøringen af jeres barn.
Når Jeres barn har gået i vuggestuen eller børnehaven i 3 måneder, tilbyder vi jer en samtale om hvordan det går med jeres barn, og om hvordan vi lever op til hinandens forventninger.
Har I et barn i vuggestuen, har dette barn garantiplads i børnehaveafdelingen, og hvis I ønsker pladsen, er det hovedsagligt personalet der står for indkøringen af barnet fra vuggestue til børnehave. Her er skiftet sjældent problematisk, da børnene på det tidspunkt kender børnehaven rigtigt godt og ofte starter med andre børn, de kender fra vuggestuen. Det vil dog være en god ide at have kortere dage i en indkøringsperiode. Det er nye rutiner, nye kammerater og voksne, og det kan godt gøre et lille menneske træt.
Der er mange ting, forældre og børn skal forholde sig til, når de starter i institutionen. Det kan være svært at aflevere sit barn, og det er derfor vigtigt, at I og Jeres barn lærer personalet at kende. Vi afholder et møde, hvor I har mulighed for at fortælle om jeres barn og jeres ønsker.
I april og maj stopper vores store skolebørn, vuggestuebørn flytter op i børnehavegrupperne og nye små børn starter i vuggestuerne. Vi har dermed også mange nye forældre, som vi skal lære at kende, og som vi skal starte et samarbejde op med. Alt i alt en tid, hvor rigtig mange børn og voksne skal til at lære hinanden at kende. Det er meget vigtigt for os, at bruge god tid til dette, så i forsommer og sommer er dette en af vores vigtigste opgaver.
Den daglige kontakt
Den daglige kontakt består i at fortælle jer om hvordan jeres barn har haft det. Sker der forandringer i hjemmet, der påvirker barnet, er det vigtigt, I fortæller personalet på stuen om det, så de kan drage den nødvendige omsorg for barnet, mens det er i institutionen.
I vuggestueafdelingen har personalet nedskrevet jeres barns sovetid.
Alle stuer har en whiteboard-tavle eller en dagbog, hvor de dagligt skriver om dagen i korte træk.
Om fredagen er der fredagsbrev. Tag selv et eksemplar i folderen ved indgangen og hold dig opdateret om løst og fast i ugen der gik og kommer.
På opslagstavlerne i gangen mellem vuggestuen og børnehaven er der oplysninger om personaleplaceringer i huset og information fra personalet og forældrebestyrelsen.
Forældresamtaler
Alle får tilbudt en årlig forældresamtale, hvor vi sammen med jer kan ”gøre status” for jeres barns dagligdag i institutionen og barnets udvikling og kompetencer. Desuden er I altid velkomne til at ønske en ekstra samtale, hvis der er behov for det. Alle forældre til måske kommende skolebørn, får tilbud om en samtale i september måned, for en fælles afklaring om barnets skoleparathed.
Jeres særlige kontaktperson: Primærvoksne
Vi arbejder med primærvoksne i Krudthuset. Dette betyder, at alle børn har en voksen, der kender det specielt godt og den voksne har ansvaret for at opbygge en forpligtigende relation til sine børn. Dette tætte kendskab til barnet betyder, at den voksne får et indgående kendskab til hvilke særlige behov hendes børn har – hvor barnet er i sin udvikling – og hvilke rammer det har brug for. Den primærvoksne og forældrene aftaler på familiesamtaler, hvorledes vi bedst muligt kan skabe rammer for positiv udvikling.
Forældremøder
Vi afholder to forældremøder om året, et i foråret og et i efteråret. På begge møder er der stueforældremøder, hvor personale og forældre tager relevante emner og spørgsmål op om dagligdagen. På mødet om efteråret aflægger forældrebestyrelsen beretning, og der er efterfølgende valg til bestyrelsen. Lederen giver en overordnet orientering om året, der er gået, og om planerne for året, der kommer, Til begge møder bliver der forinden mulighed for, at forældrene kan komme med emner, de ønsker diskuteret på forældremødet.
Hjemmeside
Krudthusets hjemmeside findes på webadressen: www.krudthuset-info.dk. (Gem fx adressen som ”Favorit” i din internetbrowser, da der er mange andre websider med lignende navne, som IKKE er dit barns institution). Hjemmesiden er under udbygninge, men her kan du bla. finde oplysninger om:
- Institutionens årsplan.
- Referater fra forældrebestyrelsesmøderne.
- Begyndende linksamling med praktiske informationer om bla. sund mad, pædagogik, kommunal service mm.
- Billeder af vores dejlige børnJ
- Nyt fra personalet og ledelsen i forbindelse med fx strejker, blokader og uroligheder.
Husk at skrive under på samtykkeerklæring hos personalet, hvis billeder af dine børn også gerne må publiceres på websitet i den del, der er beskyttet af adgangskode.
Information i delefamilier
Husk at den forælder, som ikke har forældremyndighed, har ret til at modtage information om deres barn, arrangementer mm. ved eksplicit at gøre opmærksom på dette ønsker over for personalet.
Krudthuset har åbent mandag til fredag kl. 7.00 til 17.00.
Børnene bør møde, så de er klar til at deltage i morgensamling og andre fællesaktiviteter kl. 9.30. Dette betyder, at det er hensigtsmæssigt at aflevere senest kl. 09.15, så der er tid til at vinke af mm., før dagen starter.
Hvis dit barn ikke kommer, bør man give besked senest 09.15. Eller melde fravær via hjemmesiden. Klik på fanen fravær og du har nu mulighed for at give besked elektronisk.
I tidsrummet mellem 07.00 og 08.00/08.30 modtages både vuggestuebørn og børnehavebørn på Grævlingestuen. Vi har valgt altid at åbne på samme stue, da de børn, der møder tidligt, dermed får størst mulig ro omkring deres morgenmad og start på dagen.
Lukkedage
Institutionerne i Københavns Kommune har i 2008 mulighed for at lægge ti lukkedage om året.
I 2008 har vi i samarbejde med forældrebestyrelsen fastlagt følgende lukkedage udover helligdage:
- Torsdag d. 1. maj.
- Mandag d. 4. juni
- Grundlovsdag d. 5. juni.
- Torsdag d. 1.november personaletræning.
- Fredag d. 2.november personaletræning.
- Torsdag d. 27.12
- Fredag. d. 28.12.
- Mandag d. 31.12
Lukkedagene er nu blevet officielt afskaffet, men det er endnu uvist hvilke muligheder institutionerne vil få for at planlægge lukkedage i 2009.
Dog er der som udgangspunkt altid lukket:
1. Dagen efter Kristi himmelfartsdag.
2. Juleaftensdag.
3. Nytårsaftensdag.
Der er mulighed for at parkere barnevogne og klapvogne i rummet til højre for husets hovedindgang (der er sliske op til parkeringsrummet).
Vi har anlagt en grus plads uden for huset til cykelvogne eller barnevogne.
På modsatte side af voksenholdepladsen findes en parkeringsplads til børnenes cykler.
Institutionen har ikke egen parkeringsplads, og parkeringssituationen foran huset er ikke optimal. Pladsmanglen og risikoen for at få bøder er blevet taget op med Københavns Kommune, der dog ikke kan anvise egentlige løsningsmodeller. Forældrene opfordres hermed til at være opmærksomme på parkeringsmuligheder i nærområdet. Endelig kan man jo også se det som en god anledning til at tage cyklen eller en god gåtur, så tit der er mulighed for detJ
Husk jævnligt at checke, om dit barn har rigeligt med skiftetøj til årstidens behov og omskifteligt vejr samt at det befinder sig i barnets garderobe.
Det er desuden en rigtig god ide at skrive navn i barnets tøj og sørge for, at der altid er ekstra skiftetøj – også selv om barnet er blevet renligt.
· Dagen starter kl. 7.00, hvor der spises morgenmad på Grævlingestuen sammen med børnehaven.
· Kl. 8.30 går vi ud på stuerne, hvor der er fokus på modtagelse af børnene. Vi lægger vægt på, at børn og voksne modtages godt og føler sig velkomne i institutionen.
· Kl. ca. 9.30 starter dagens aktiviteter. Det kan være sang, rytmik, vandlege eller kreative aktiviteter som maling, tegning eller modellervoks og meget andet.
· Kl. ca. 10.30 samles børnene, der vaskes hænder, og der gøres klar til spisning.
· Efter spisning lægges børnene til at sove, de mindste børn sover udenfor i barnevogne, og de større sover indenfor på små senge.
· Kl. ca. 14.00 er næsten alle børn vågne igen. De, der har behov for at sove længere, får lov til det. Efter middagsluren spises der eftermiddagsmad, det er ofte frugt med hjemmebagt brød.
· Om eftermiddagen leger børnene og der bruges en del tid på afhentning.
· Kl. ca. 16.15 går de børn og voksne, der er tilbage i vuggestuen ned i børnehaven, indtil institutionen lukker kl. 17.00.
· September 08 har vi fokus på kroppen.
Dette giver i grove træk en beskrivelse af dagligdagen i vuggestuen, den beskriver ikke alle de store, små og sjove hændelser, der præger hverdagen. Disse prøver vi på at formidle gennem den daglige kontakt med forældrene og i de forældresamtaler, vi afholder en gang om året. Det er også vigtigt at fortælle, at vi lægger vægt på, at børnene kommer ud hver dag, enten på legepladsen eller på ture i nærmiljøet.
· Kl.8.30 vil der være mødt en voksen fra begge børnehavegrupper, og de to stuer bliver åbnet efter den fælles morgenmad hos Grævlingerne. Morgenstunden bruges til at tage godt imod forældre og børn.
· Kl. 9.30 holdes der samlinger. Her bliver børnenes navne råbt op, talt dag, årstid – vejret, og måske en lille historie fra naturkalenderen. De der har lyst får lov at fortælle noget, de har på hjertet, der synges, læses historie eller leges sanglege samt snakkes om, hvad der skal ske resten af dagen.
· Herefter starter vi dagens aktiviteter. De kan foregå gruppeopdelt, fælles, på tværs af stuerne og inde i huset eller ude.
· Vi rydder op og så er der frokost kl. ca. 11. De, der bliver sultne meget før, får altid lov til at snuppe en enkelt mad fra deres madkasse, når de føler trang.
· Efter frokost går ”sovebørnene” ned med en voksen i Tarzan-rummet og bliver puttet. Vi læser en historie, synger måske en sang, den voksne bliver sammen med børnene, til alle sover. Resten af gruppen går ud på legepladsen sammen med et par voksne.
· Kl. 12.15 – 13.30 afholder de voksne på skift pauser og planlægningsmøder stuevis.
· Kl. ca. 14.00 er der eftermiddagsfrugt. Her er vi igen stuevis og børnene får frugt og hjemmebagt brød samt mælk. Der bliver lyttet til bånd eller læst historie.
· Kl. 14.30 til 16.00 færdiggøres evt. uafsluttede aktiviteter fra om formiddagen, der leges på kryds og tværs af de to stuer, og der siges farvel og tak til de børn, der hentes.
· Kl. 16.00 lukkes på enten muldvarpestuen eller rævestuen, hvor de sidste vuggestuebørn også støder til lidt efter lidt.
· Orientering til jer forældre fra stuerne: Vi skriver dagligt dagbog til jer, og hver. 14. dag kan I se en ny plan for specielle aktiviteter i denne periode.
· September 08 har vi en måned med fokus på kroppen .
· Kære forældre – husk – husk – at sige farvel til personalet, når I går.
Store børn/skolebørn
Fra september til og med april måned, vil skolebørnene mødes to formiddage ugentligt. En dag med musik eller og bevægelse. En dag med fokus på natur og skolefremmende aktiviteter.
Ifølge Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget skal der samarbejdes om overgangen fra børnehave til skole og fritidshjem. I den forbindelse vil der blive tilbudt en førskolesamtale i september til de forældre, der overvejer, at deres barn skal i skole. Hvis jeres barn har specielle behov i hverdagen her, er vi som institution forpligtiget til at videregive disse oplysninger til skole og fritidsordning. Dette er for at sikre, at jeres barn får de bedste muligheder, og at I og jeres fremtidige pædagogiske samarbejdspartnere i skole/fritidsordning kan udarbejde de bedste rammer.
Al information til skole og fritidshjem skal I gennemlæse, forinden vi sender det ud af huset. Har I supplerende eller divergerende opfattelser – kan dette vedlægges. Hvis I modsætter jer videregivelse af informationer, skal vi tage stilling til en eventuel underretning til de sociale myndigheder.
Vi bestræber os på at servere sund, varieret og indbydende mad hver dag med forskellige grønsager og frugt. Maden er 90 % økologisk. Vi har desuden fulgt debatten om begrænsning af raffineret sukker, og arbejder for at børnene ikke får dette til hverdag, men kun til fest!
Husk venligst at skrive navn på madkasserne (og turmadpakker/drikkedunk for børnehavnebørnene). Det lyder banalt, men personalet bruger ofte uforholdsmæssigt lang tid på at identificere de enkelte børns madkasser.
Morgenmad
Der er morgenmad på Grævlingestuen fra 07.30- 8.30 til alle børn. Her serverer vi havregryn, cornflakes, grovbrød, mælk og frugt. Vi laver også havregrød til de små børn efter aftale.
Formiddagsfrugt
I vuggestuen tilbyder vi desuden et formiddagsmåltid bestående af frugt og vand kl. 9.00 – 9.30. Små maver bliver hurtigt sultne igen.
Frokost: Vuggestuen
Vi tilbyder mad til vuggestuebørnene mandag–torsdag, med varm mad de første tre dage, og rugbrød den fjerde. Én dag med fisk, én dag med kød, og én dag med vegetarmad, ofte grød eller suppe. Ugens menu findes på den hvide opslagstavle i den lange gang.
Madpakker: Om fredagen har alle vuggestuebørnene madpakker med, da køkkendamen har fri. Små børn, der kun spiser mos, kan naturligvis have dét med.
Vi spiser i mindre grupper med en voksen i hver gruppe og støtter børnene i selv at øse maden op. Hvert bord får således deres egne skåle med små opøserskeer og deres egne små kander. Det styrker motorikken og balanceevnen at bugsere en ske med sovs fra sovseskålen over på tallerknen. Samtidig lærer børnene at respektere, at nogen behøver længere tid end andre. De større vuggestuebørn opfordrer vi til selv at smøre deres rugbrødsmadder, når der serveres kold mad. Vi arbejder også her med anerkendende relationer og taler ofte med børnene om, hvad de kan lide og ikke lide. Det er helt i orden at foretrække én slags mad frem for en anden, men de voksne opfordrer børnene til at smage på det hele for at udvide deres kulinariske horisont. Et lille eksempel:
Det er torsdag og dermed rugbrødsdag. Viktor på næsten 3 år har valgt og spist 2 æggemadder, som han selv har smurt. Da han er færdig, spørger den voksne:
- Hvad vil du nu spise, Viktor?
- Æg! Siger Viktor, og tager et stykke rugbrød.
- Hm, nu har du spist to æggemadder, så nu må du vælge noget andet. Bagefter kan du så få en æggemad til, hvis du vil.
Viktor vælger en mad med tunmousse og bagefter én med spegepølse. Til sidst vælger han igen en æggemad til at runde måltidet af med.
Frokosten bruger vi også til at tale om hvad maden består af, hvor den kommer fra osv., og vi snakker med børnene om, hvad de har lavet hjemme og i vuggestuen.
Frokost: Børnehaven
Børnehavebørnene har altid madpakker med. I børnehaven vil vi gerne have en hyggelig og rolig stund, når vi spiser vores mad. Vi prøver at lære børnene, at sige et navn, når de har brug for hjælp til noget. Eks.: ”Anja, vil du række mig mælken”. Hvis et barn tømmer vandkanden, går han ud og henter nyt vand til de andre. Vi sidder ved faste pladser til frokost, og hvert bord taler om, hvad de har lavet om formiddagen, eller hvad børn og voksne er optaget af p.t. Måske skal der slet ikke tales så meget, for så kan nogen slet ikke finde ud af at spise. Vi spiser først, når alle har pakket ud, og vi sidder sammen, til de fleste er færdige. Når børnene er færdige, rydder de deres kop og tallerken på plads, sætter madkassen i køleskab. Hvis der er mere mad tilbage, og går ud på toilet, inden de går ud og lege. Børnene skiftes til at hjælpe med at give madkasser til hinanden og vaske borde af og feje gulv.
Husk at være opmærksom på, at barnet skal medbringe turmadpakke og drikkedunk med vand, når vi skal på tur. En turmadpakke består typisk af en simpel sammenklappet mad eller bolle, agurkestykke, æble, banan eller tilsvarende, som kan spises gående eller stående om nødvendigt. Maden pakkes i plastpose med navn på.
Frugt og brød kl. ca. 14.
Hele huset spiser et eftermiddagsmåltid bestående af hjemmebagt brød og forskelligt frugt. Børnehavens forældre har lavet en frugtordning, hvor de indbetaler penge til en forælderkasserer, der betaler regningerne. Krudthuset leverer arbejdskraft til traktementet, der p.t. koster 75 kr. månedlig.
Efter kl. 16 serveres grovkiks og vand til de sidste børn.
Af hensyn til børnenes sikkerhed skal I forældre være opmærksomme på at lukke lågen til legepladsen og lågen ud til Refshalevej. Børnene må ikke selv åbne lågerne, når I skal hjem! Det vil kunne friste dem til også på andre tidspunkter at åbne lågerne, måske på et tidspunkt, hvor der ikke er en voksen ved siden af.
Husk at aflevere senest 09.15. Da institutionen lukker kl. 17.00, er det hensigtsmæssigt, hvis man kan hente sit barn senest 16.45. På forhånd tak for hjælpen.
Forældreansvar
Forældrene har ansvaret for børnenes færden til og fra institutionen. Personalet har ansvaret for jeres børns hverdag, når I går på arbejde, når I kommer i Krudthuset for at hente jeres børn, er ansvaret igen jeres.
Institutionsansvar
Institutionen har ansvaret for børnene, så længe børnene opholder sig i en institution eller deltager i udflugter eller lignende arrangementer forestået af institutionen.
Aflevering og afhentning af børn skal derfor ske i et samarbejde med institutionens medarbejdere, således at medarbejderne ved, at det enkelte barn er ankommet, henholdsvis har forladt institutionen. Hils på personalet og personalet skriver herefter børnene ind i mødeskemaet.
Aflevering af børnene til andre end forældrene
Institutionen må ikke aflevere børnene til andre end forældrene, medmindre andet er aftalt med forældrene. Anden afhentningsform kan alene aftales med forældrene.
Uforsvarlig afhentning, underretningspligt
Såfremt institutionen skønner, at forældrenes beslutning om, hvordan barnet kommer til og fra institutionen, ikke kan bedømmes som forsvarlig ud fra barnets alder og udvikling, og en samtale med forældrene ikke bevirker nogen ændring, har institutionen en underretningspligt til forvaltningen, det lokale center., jævnfør serviceloven paragraf 35.
Hvor aflevering af barnet til en bestemt person skønnes uforsvarligt at overlade barnet til den pågældende, der afhenter barnet, eller hvor afhentning af barnet i øvrigt skønnes uforsvarligt – eksempelvis en person synligt påvirket af rusmidler – skal der rettes henvendelse til Den sociale Døgnvagt, Bernstorffsgade 15, 1577 København V.
Manglende afhentning
Afhentes barnet ikke senest en halv time efter institutionens lukketid, og foreligger der ikke nærmere besked fra forældrene om afhentning af barnet, skal institutionen rette henvendelse til Den sociale døgnvagt, som vil træffe de videre foranstaltninger med hensyn til barnets anbringelse eventuelt i døgninstitution. Den sociale døgnvagt orienterer det lokale center.
Samtykke til anbringelse af barn hos andre
Institutionens personale må ikke anbringe barnet hos naboer, andre eller tage barnet med hjem uden udtrykkeligt samtykke fra den sociale Døgnvagt. Børne- og Ungeforvaltningen yder ikke betaling for barnets pasning i tilfælde, hvor barnet passes af andre. Det aftales med Den sociale Døgnvagt, på hvilken måde og i hvilken form forældrene skal underrettes om den trufne disposition.
Kontaktperson
Institutionen kan opfordre forældrene til på forhånd, at give skriftlig oplysning om, hvorvidt en anden person kan kontaktes og foranstalte afhentning af barnet, såfremt forældrene er forhindret, så at andre foranstaltninger med hensyn til barnets pasning efter institutionens lukketid ikke bliver nødvendig.
Syge børn må ikke møde i institutionen, og et barn med en smitsom sygdom må først modtages, når det ikke længere smitter. Barnet er rask, når det på sædvanlig måde kan klare at opholde sig i institutionen. Det vil sige, at barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning. Hvis et barn møder i institutionen uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen eller at pådrage sig anden sygdom. Vi anbefaler herfra, at I giver jeres barn en feberfri dag inden start efter sygdom.
Hvis jeres barn har en kronisk sygdom, kan der laves en speciel aftale om at give jeres barn medicin. Personalet skal have en instruks for hvorledes medicin skal gives, og i nogle tilfælde en skriftlig instruktion fra jeres læge. Kommer barnet til skade, mens det er på institutionen, tager vi på skadestuen. Vi vil vi kontakte jer hurtigst muligt.
Husk som tidligere nævnt at melde jer syge senest kl. 09.15.
Når Jeres barn flytter til en børnehavegruppe, vil I forinden blive orienteret om dette. I vil blive indbudt til en overflytningssamtale med en medarbejder fra jeres vuggestuegruppe og en medarbejder fra den nye børnehavegruppe. Her vil vuggestuen orientere om, hvorledes de ser Jeres barn, således at I og børnehavegruppen får de bedste muligheder for at forberede en god start for Jeres barn. I vil blive orienteret om, hvorledes børnehavens dagligdag udformer sig, og I vil til denne samtale kunne aftale en plan for starten i den nye gruppe.
At være en 0-6 års integreret institution betyder, at de børn, der starter i vuggestuen er garanteret en plads her lige til de skal i skole. Variationer med store og små årgange kombineret med variationer i tilmeldte børn betyder, at vi ca. hvert andet år har flere vuggestuebørn på 3 år, end der er plads til i børnehaven.
Nogle institutioner løser dette problem ved at have aldersintegrerede stuer, dvs. at alle stuer i en institution har børn fra 0-6 år. Vi mener, vi bedre kan tilgodese de forskellige alderstrins udviklingsbehov ved at være opdelt i vuggestuegrupper og børnehavegrupper. For at fastholde dette, vælger vi at lægge en lille overbelægning af antallet af børn dér, hvor det er mest hensigtsmæssigt.
I de sidste 10 år har Krudthusets ansatte været med til at skabe husets traditioner. Nogle er gået tabt, og nye er opstået. Vi evaluerer fra gang til gang de arrangementer, vi sætter i gang. Vi har her erfaret, at vi inddrager traditioner fra vores egen barndom og bygger videre på dem i Krudthuset.
Traditioner for hele huset:
· Fastelavn. Holdes fastelavns mandag. Børn og voksne må gerne være udklædte, der slås katten af tønden afdelingsvis, og om eftermiddagen nydes de hjemmebagte fastelavnsboller. I vuggestuen er det erfaringsmæssigt kun få børn, der nyder at slå til en tønde, men de vil gerne synge og danse.
· Sommerfest. Holdes engang i løbet af sommeren. Forældrebestyrelsen samt ansatte planlægger i fællesskab, hvordan festen skal løbe af stabelen. Forældre, søskende samt bedsteforældre er meget velkomne.
· Sankt Hans fest afholdes tæt på Sankt Hans. Vi forbereder en heks, laver bål og synger sange ved bålet
· Julefrokost – i vuggestuen spiser de frikadeller og rødkål. Børnehavebørnene har hver en lille ret med til det fælles julebord, vi spiser sammen i fællesrummet.
· Juletræsfest. Dette er en hyggeeftermiddag for børn, forældre og ansatte. Vi serverer saft, gløgg og æbleskiver. Nogle af børnehavebørnene går Lucia-optog, og det hele sluttes af med sang og dans om juletræet ude på legepladsen. Måske kommer nissen med godteposer…
· Fællessang. Hver fredag kl. 9.45 samler vi alle Krudtunger i fællesrummet og synger en masse sange.
· Forældrekaffe kan arrangeres stuevis eller for hele huset efter behov og på forældrenes foranledning.
Traditioner for børnehavegruppen:
· Påskefrokost afholdes lidt før påske efter samme principper som julefrokosten: Alle børn har en lille ret med til fælles buffet, som indtages samlet i fællesrummet til frokosttid.
Københavns Kommune har fire overordnede værdier, som alle kommunens institutioner og dermed også Krudthuset skal forholde sig til. De er: Tillid, respekt, ligeværd og dialog.
Hvad forstår vi ved værdien tillid i forhold til børnene?
· At de er trygge ved os.
· At vi vil dem. Det er vores ansvar at opbygge tilliden (ikke børnenes)
I forhold til forældrene?
· At de er trygge ved at aflevere børnene.
· At de føler, de kan komme til os med deres undren og bekymringer.
· Det er personalets ansvar at være den udfarende part i opbyggelsen af tilliden.
I forhold til personalegruppen?
· At der er indbyrdes tillid til vores faglighed.
· Loyalitet, åbent sind, positivt menneskesyn.
· Vi taler til hinanden og ikke om hinanden.
· At vi er ærlige og gør det, vi siger, eller siger, hvis vi gør det anderledes.
· Tillid til andres evner, og til at de kan løse deres opgaver godt.
· Vi behøver ikke at være enige, men skal være loyale overfor hinanden.
Generelt
· Stole på hinanden
· At vi er trygge ved hinanden
· At vise sin svaghed er et tillidstegn og en mulighed for støtte og udvikling.
· Tillid er ikke noget, der som udgangspunkt er. Det er noget, vi aktivt skal skabe og opbygge, samt bevare.
Hvad lægger vi i værdien respekt?
· At det er ok, at vi er forskellige og har forskellige holdninger.
· Rummelighed (overfor børn, forældre og kollegaer).
· Forpligtelse til at være nysgerrige overfor hvem/hvordan andre er.
· Anerkendelse.
· Lydhørhed overfor forældres ønsker.
· Se børnene og handle ud fra hvem de er som individer.
· At vi stiller krav og sætter grænser.
· At vi viser børnene, at alle følelser er ok også i en konflikt.
· At vi respekterer os selv og viser det til omverdenen.
· At vi tager hinanden alvorligt.
· At vi giver udtryk for, at vi vil hinanden.
· At vi ikke afbryder, når andre snakker.
· Omsorg.
· At vi viser solidaritet.
· At vi giver udtryk for vores synspunkter.
· At vi ikke fastholder børnene i en bestemt rolle.
· At vi aktivt forsøger at finde fællesløsninger.
Hvad forstår vi ved værdien ligeværd?
· At vi accepterer og respekterer hinanden.
· At vi er ligeværdige som mennesker, trods forskellig uddannelse og kompetencer.
· At vi alle har noget at byde på
· Menneskeligt ligeværd.
Hvad forstår vi ved dialog?
· At vi taler med hinanden og ikke kun til hinanden.
· At vi lytter og er lydhøre, bl.a. overfor hinandens behov.
· Åbenhed.
· Tid.
· Empati.
· Dialogen er både verbal og nonverbal – følelsesmæssig dialog.
· Respekt overfor vores samtalepartner.
· Opmærksomhed overfor den vi taler med – stræbe imod ikke at lade os afbryde af andre – voksne som børn.
· Dialog er en forudsætning for de øvrige tre værdier – respekt, tillid og ligeværd.
· Dialog i hele huset og ikke kun parvis.
· Dialog udvikler kendskab til børn, forældre og kollegaer.
· Begge parter bliver hørt i en dialog, og bliver dermed respekteret.
· Vi voksne har ansvaret for opbyggelsen af en god dialog.
Krudthusets egne værdier som er: Humor, fællesskab, positivt menneske- og livssyn, engagement, refleksion og tolerance. Disse værdier er den røde tråd i det pædagogiske arbejde i Krudthuset og grundlaget for vores arbejde med anerkendende relationer.
Humor
Humor er en vigtig del af børns udvikling. Den bruges i alle kulturer verden over og er en væsentlig del af vores sociale samvær. Forståelsen af humor er meget individuel, men uden den, kan vi komme til at føle os uden for det sociale fællesskab.
I vuggestuen er vores forståelse af humor den, at børnene oplever, at de voksne kan være barnlige og fjollede på deres niveau. At den enkelte voksne kan være i kontakt med sit indre barn, og lade det ”få en plads på gulvet” – og at se kunne se det hele med et barns øjne.
Et eksempel på humor mellem et barn og en voksen:
Rasmine (2 år) siger til en voksen: ”Min mor kommer og henter mig!”. Straks siger Philip: ”Min mor kommer også og henter mig!” Den voksne siger: ”Og min cykel kommer og henter mig – så ringer den på ringeklokken, når den er her!” Rasmine ser spekulativ ud i to splitsekunder, så griner hun højt. ”NEEJ, det kan det jo ikke!!!”
Et eksempel på humor mellem to børn:
Jakob og Noah (begge næsten 3 år) er ude i garderoben – de er på vej ud på legepladsen og er ved at tage tøj på. ”Jeg skal have hue på!” Griner Jakob, og kigger glad på Noah. ”Jeg skal have vanter på!” Siger Noah, og griner tilbage. ”Jeg skal have smør på!” Griner Jakob, og begge drenge griner længe. ”Jeg skal have marmelade på!” Griner Noah.
I børnehaven begynder børnene så småt at give modspil når de præsenteres for humoren. De begynder at udvikle en fornemmelse af, at den har en stor plads i vores hverdag.
Det er selvfølgelig på et ”begynder niveau” når vi voksne bruger humoren i børnehaven og det sjove med børnene i denne alder er at det nu går begge veje…de bruger den også med os, som nedenstående eksempel viser:
Miklos (3år) skal hjem fra børnehaven og siger farvel til Michael. Michael forveksler hans navn med store broderen Jarl og siger: ”Farvel Jarl!”
Miklos svarer med det samme: ”Neeeej….jeg hedder ikke Jarl, jeg hedder Miklos!”
Michael retter det og siger farvel til Miklos.
Miklos griner over hele hovedet og siger til Michael: ”Farvel Jacob!!!”
Fællesskab
Vi mener at mennesker er sociale væsner, der udvikles i samspil med andre – det gælder både for børn og voksne. Derfor forsøger vi at tilrettelægge hverdagen, så der bliver plads til gode og udviklende relationer. Det er de voksnes opgave at sørge for at alle børn bliver ”set” af de andre børn og oplever sig som en del af fællesskabet. Om morgenen når børnene kommer, siger vi ordentligt godmorgen, og gør de andre børn opmærksomme på at endnu en af deres kammerater er kommet: Emilie kommer i vuggestue om morgenen. Georgia, Bjørn og Georg sidder og spiser morgenmad. Karen (voksen) siger: ”God morgen, Emilie! Godt at se dig!”, og henvendt til børnene, siger hun: ”Se, nu er Emilie også kommet i vuggestue.”
Når vi spiser, taler vi sammen om hverdagen og store og små begivenheder. Børnene lærer at lytte til hinanden og tager del i hinandens liv: Der spises frokost på myrestuen. Anne Sophie, Max , Ludwig og Noah sidder ved samme bord og spiser. Max siger: ”Jeg har været i cirkus!” Anne Sophie, Ludwig og Noah siger næsten i munden på hinanden: ”Det har jeg også!” Karen (voksen) siger: ”Det lyder spændende, lad os først høre hvad Max har at fortælle, så kan I andre fortælle bagefter.”
Positivt menneske- og livssyn
Anerkendende relationer bygger på et positivt menneske- og livssyn, der indeholder en empatisk tilgang til hinanden. Dette betyder respekt for det enkelte individs tanker, følelser, oplevelser og behov.
Alle er eksperter på egen oplevelse. Det betyder, at jeg anerkender dig som et individ med rettigheder, integritet og separat identitet. Jeg giver dig retten til at have dine erfaringer og oplevelser. Jeg behøver ikke at godtage dem som rigtige, men jeg er simpelthen villig til at lade dig have ret i dit syn.
For at kunne forholde sig anerkendende må man bruge såvel intellekt og følelser som intuition. Man kan sige, at pædagogen må kunne etablere såvel en følelsesmæssig nærhed som en intellektuel distance i forhold til sin arbejdsopgave. Pædagogen må med andre ord være på omdrejningshøjde med egne oplevelser og følelser, for at kunne se barnet og dets udspil. Hun må kunne afgrænse sig og undgå at overføre egne følelser/egne projekter til barnet, eller tolke dets udsagn ud fra disse. Anerkendelse i pædagogiske sammenhænge indebærer derfor selvopdragelse parallelt med opdragelsen af børnene.
Et eksempel på anerkendende relationer i praksis kunne være:Rasmus leger med en lastbil. Mikkel kommer og prøver at tage lastbilen. Rasmus protesterer og vil ikke give slip. Mikkel giver heller ikke op. Åse (voksen) siger til Mikkel: ”Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have lastbilen men lige nu leger Rasmus med den.” ”Du kan vente til Rasmus er færdig eller vi kan finde noget andet til dig.”
Åse anerkender her Mikkel, idet hun formulerer forståelse for hans lyst og behov i nuet. Samtidig giver hun Mikkel tilbuddet om at hjælpe ham videre ved at finde noget andet at lave sammen.
Engagement
Krudthuset ser engagement som at være nærværende og mentalt tilstede. Dette indebærer at børnene bliver mødt med et positivt livssyn hvorigennem de lærer socialt samspil, får en alsidig dag med forskellige aktiviteter, f.eks. at tage på tur. Dette giver os mulighed for at engagere og fordybe os sammen med børnene.
Forældre og børn kan forvente at blive mødt af en engageret og nærværende voksen, når de kommer ind i Krudthuset.
Dette kan f.eks. komme til udtryk på følgende måde:
Mikkel kommer hen til Åse og siger, at Rasmus driller. Åse spørger om Mikkel har sagt til Rasmus, at han skal lade være. Mikkel bekræfter dette. Åse beder Mikkel om, at gå hen til Rasmus og sige det igen. Hun selv går efter Mikkel hen til Rasmus. Mikkel siger til Rasmus, at han ikke skal drille. Rasmus fortsætter drilleriet. Åse siger: ”Rasmus, prøv at høre, hvad det er Mikkel siger til dig.” ”han kan ikke lide, at du driller ham og når han beder dig om at stoppe, skal du lade være.”
Refleksion
Refleksion er et af pædagogens vigtigste redskaber i arbejdet/samarbejdet med børnene. Gennem refleksion bevidstgør man sine egne og andres handlinger.
Pædagogens handlemåde vil altid have indflydelse på hvordan børnene udvikler sig og refleksion skaber troværdighed og udvikling hos den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt at vi holder os opdateret.
Der er samling på rød stue. I dag vil Åse gerne fortælle om trækfugle. Hun fortæller, at nogen fugle flyver til Afrika om vinteren, fordi de ikke kan lide kulde. Hun fortæller, hvor mange kilometer de flyver og hvor langt, det svarer at vi skulle gå. Mens hun fortæller begynder Mikkel og Rasmus at lave fis og ballade. De skubber hinanden ned fra stolene og griner højt. Åse beder dem flere gange stoppe. Hun bliver irriteret og det høres tydeligt på hendes tonefald og volumen af hendes stemme. Drengene fortsætter og til sidst sender hun dem ud fra stuen.
Da samlingen er forbi, tænker Åse på hvorfor Rasmus og Mikkel var ved at ødelægge den. De var jo så koncentreret i starten. Jo mere hun tænker, jo mere indser hun, at hun talte hen over hovedet på drengene. Hendes foredrag om trækfugle var alt for abstrakt. Hun talte om Afrika som om børnene allerede kendte denne verdensdel og dens klima. Hun fortalte om kilometer men ingen af stuens børn ved, hvor langt en kilometer er. Åse beslutter sig for igen at tage trækfugle op til samling. Men denne gang vil hun tage en globus med og billeder af fugle og af hvordan der ser ud i Afrika. Måske hun skulle tage en rigtig udstoppet fugl med, som børnene kan røre.
Åse udviser evne til refleksion og villighed til at se eget ansvar for samlingen. Hun indser, at hun ikke helt havde taget børneperspektivet med i sin forberedelse til snakken om trækfugle og at hun måske derfor mister børnenes koncentration. Åse forstår, at det skal gøres anderledes for at fange børnene og beslutter sig for at prøve igen, nu med en anden indgangsvinkel.
Tolerence
I krudthuset har vi et overskud til mennesker der er anderledes tænkende. Vi giver plads til mangfoldighed og accepterer, at vi ikke alle skal være ens.
Vi har her valgt ikke at komme med noget eksempel.
Hver mandag er legetøjsdag, hvor børnene kan have et enkelt stykke legetøj med. Her vil personalet afsætte ressourcer til at skabe rammer for en god legetøjsdag, og hjælpe børnene ved eventuelle konflikter.
Vi mener, at børnene opøver følgende færdigheder ved at have legetøj med hjemmefra:
· Passe på private ting, når de er i børnehave.
· At dele – selvom de hjemme har eneretten.
· At kommunikere – må jeg låne – indgå aftaler.
· Konfliktløsning – klart nok kommer der konflikter. De er en naturlig del af livet, og de skal lære at takle dem.
Ekstra sidegevinster er at gammelt legetøj får nyt liv, at nye lege opstår på tværs af børnegrupper. Børnene skaber forbindelse mellem hjem og institution, og glæder sig over, at vise en del af det private – hjemmet – til os andre.
Det er på eget ansvar, at børnene tager legetøj med. Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe børnene med at passe på det, men går det i stykker eller bliver pist væk, så påtager vi os ikke erstatningsansvar.
Børn i vuggestuen, sovebørn og børn der lige er startet i huset, har som altid – mulighed for at have et sovedyr, nusseklud eller lignende trøstere med.
Det er i børnenes, forældrenes og personalets fælles interesse at sikre, at der året rundt er det personale, der er brug for i Krudthuset – hverken mere eller mindre.
Det er selvfølgelig Krudthusets ledelse, der har ansvaret for, at det er tilfældet, men de har brug for forældrenes aktive medvirken, hvis de skal kunne udføre deres job på en hensigtsmæssig måde. Det gælder i særdeleshed i forbindelse med planlægningen af bemandingen i ferieperioder, hvor vi som forældre har medansvar for, at der kan træffes beslutning på et solidt grundlag.
Effektiv, hensynsfuld ferieplanlægning
Derfor har forældrebestyrelsen på opfordring af personalet i Krudthuset udformet en feriepolitik for, hvordan samarbejdet omkring afholdelsen af ferie for børn og personale kan forløbe på en effektiv og hensynsfuld måde. Realistisk ferieplanlægning sikrer at:
· Væsentligt flere fremmødte børn ifht. det tilstedeværende personale ikke umuliggør planlagte ture ud af huset, på grund af for få voksne.
· Væsentligt flere fremmødte børn ikke resulterer i underbemanding med deraf følgende begrænset råderum for det pædagogiske arbejde.
· Væsentligt færre fremmødte børn end planlagt ikke resulterer i, at der er indkaldt dyre (!!) vikarer, som der egentlig slet ikke er brug for. Eller at faste personaler, der måske ikke har kunnet holde ferie som ønsket, er på arbejde på dage, hvor de ligeså godt kunne have afholdt ferie eller afspadseret.
Giv besked om afholdelse af ferie
Det er derfor meget vigtigt, at man husker at:
· Give besked om afholdelse og længde af ferie rettidigt og så realistisk som muligt.
· At give besked med helst mindst én uges varsel, hvis der er ændringer til ferieplanlægningen – dette gælder, hvis man gerne vil i institution på en dag, hvor man skrevet ferie på, men også hvis man vælger at blive hjemme på en dag, hvor man ikke har meldt ferie.
Personalet vil uddele feriesedler i det enkelte barns garderobe, hvorpå der er en ”tilmeldingsblanket” nederst. Aflevér den venligst i udfyldt stand inden for den angivne tidsfrist til personalet. På forhånd tak for hjælpen.
Lad os hjælpe hinanden med at give alle i Krudthuset de bedste rammer året rundtJ
Madpakker: I Krudthuset oplever vi ikke, at børnene får sukkerholdige godbidder med i madkassen. Hvis dette skulle ske, er vi indstillet på at tage en snak med forældrene om det usunde ved dette. Vi er samtidig opmærksomme på, at det er forældrenes ansvar, hvad der forefindes i madpakken.
Grød: Når vi serverer grød, vil der være en begrænset mænge sukker eller frugtmos.
Fødselsdage: Ved fødselsdage vil vi henstille til alle forældre, at nøjes med at have 1 figenstang eller anderledes frugt eks. melon, vindruer, ananas. Kage eller is er også i orden, men tal lige med personalet om hvad I vil købe så vil personalet meget gerne vejlede jer.
Fastelavn: Til fastelavn vil vi tilbyde børnene rosiner, klementiner og fastelavnsboller.
Påske: Til påske vil vi tilbyde børnene rosiner som påskeharen har med.
Sommerfest: Til vores årlige sommerfest serveres kage, saftevand og is. Da dette serveres, men mens forældrene er i huset, er det op til den enkelte forælder hvor meget hvert enkelt barn indtager.
Julefest: Til julefesten vil vi servere æbleskiver m/tilbehør, klementiner og en godtepose med klementin, figenstang og chokoladejulemand. Igen er det op til den enkelte forælder hvor meget hvert enkelt barn indtager.
Vi vil gerne definere os selv som en naturinstitution og vores definition er:
Vi ønsker at børn og voksne skal opbygge kendskab til naturen, respektere den, passe på den og lære at holde af den, med de muligheder den tilbyder. Med naturen tænker vi første mål som naturen i byen og vores nærmiljø. Derefter naturen i Danmark.
På et personalemøde i det tidlige efterår 2005 besluttede vi, at Krudthuset skal kendes på at være en institution, der beskæftiger sig meget med natur. På en personaledag i oktober havde vi besøg af en naturvejleder fra Naturcenter Vestamager, som gav os god inspiration til hvordan vi kunne gribe emnet an. Efter hans oplæg besluttede vi at fokusere på de enkelte årstider i vores valg af aktiviteter, og vi aftalte en struktur, hvor planlægning og efterfølgende evaluering af naturarbejdet skulle foregå på vores afdelingsmøder hver anden måned. Vi besluttede endvidere at holde en ”super-evaluering” i efteråret 2006, hvor vi samler op på, hvordan det første år er gået. Natur har ligeledes været et fokuspunkt på et forældremøde efterår 06, hvor vi debatterede hvad natur er for os.
Sådan at give sig i kast med et (for nogle af os) helt nyt emne, er man nødt til at gøre med omhyggelighed og eftertanke. Det er vigtigt, at vi alle i personalegruppen får os selv med, og ikke bare mekanisk udfører nogle aktiviteter, andre har foreslået.
Det har pt. ført os ind i en dynamisk udviklingsproces, hvor stuerne udvikler sig i forskellige tempi og også lidt på skift af hinanden: Det, én stue gør, inspirerer måske pludselig den anden stue til at gøre det samme på en ny måde, som så igen inspirerer den første (eller en tredje) stue til at prøve noget andet af. Stuerne samarbejder også på tværs i hhv. vuggestue- og børnehaveafdelingerne om ture og projekter, og afdelingerne inspirerer hinanden.
Vi har besluttet, at naturarbejdet skal kunne ses i huset. Blandt mange ting har man f.eks. kunnet se det på at juletræet blev fældet og hentet af børn og voksne sammen ude i en skov, og at det blev pyntet med naturting som kogler og æbler. At vi har valgt pressede blade i vores collager og malerier. At vi har valgt at bede børnene tegne/male hvad de tænker om natur. At vi har sat mejsekasser op og selv lavet fuglemad over bål, som vi har hængt op. Og sidst men ikke mindst har man kunnet se det på de mange billeder, som vi har dokumenteret vores ture ud i naturen med.
Et eksempel på arbejdet med naturen: To børn har været en tur i Afrika, og har nogle baobabfrø med hjem, som de deler ud til frugt, for sådan nogle spiser man i Afrika. Der bliver et par frø tilbage, og personalet foreslår, at børnene planter dem i en lille bakke, for at se om frøene også kan spire og blive til et træ … måske et helt, stort baobabtræ?!
Vores fokus på natur kommer og vil komme til udtryk på følgende måder:
Økologi og miljø:
· Vi vil tænke økologi ind i vores hverdag, spise økologisk og evt. kompostere affald. (Hvis det er muligt uden problemer med rotterne i kanalen.)
· Vi vil tænke på genbrug.
· Have fokus på mindre forbrug af energi.
· Vi vil være ude, i al slags vejr.
Indenfor:
· Vi vil have mere fokus på at bruge natur materialer – specielt i vuggestuen.
· Vi vil til stadighed forholde os til brug af plastic kontra naturmaterialer.
· Vi vil have flere blomster og løg.
· Bearbejde: ” Fra jorden til bordet”.
Udenfor:
· Legepladsen vil vi gerne have mere vild, end den er nu.
· Der skal være områder, hvor børnene gerne må grave jorden op, og område med et permanent vandhul.
· Der skal plantes buske og træer med spiselige frugter.
· Der skal plantes buske og planter der dufter.
· Der skal anskaffes en sprinkler til vuggestuen.
Ressourcer:
· Ressourcerne kommer først og fremmest af de voksnes engagement i arbejdet. Når vores interesse og glæde smitter børnene, når vi sammen begejstres..
· Vi vil planlægge hvilken økonomi, vi vil lægge ind i det nye budgetår.
· Forældre vil gerne bidrage med fysisk tilstedeværelse – og vi har fået bøger foræret af dem.
· Vi vil have et voksen- og børnebibliotek.
Dyr i Krudthuset:
· Vi vil anskaffe plast terrarier til alle stuer. Her vil vi tage forskellige dyr ind og passe på, indtil de bliver sat tilbage i naturen, hvor vi tog dem.
· Børnehaven vil have et akvarium igen.
Læring:
Børnene lærer ved:
· Præsentation af spændende ting.
· De voksnes engagement.
· Det forhold de har til de voksne.
· Rollemodel.
· Gentagelser.
Målemetode:
· Er børnene interesserede.
· Vil de være med.
· Kan de forblive i det over et vist tidsrum.
· Fortæller de om det til andre – eksempelvis forældre.
· Kan de huske det.
· Børneperspektivet.
Evaluering:
Fernisering to gange årligt.
På afdelingsmøde 4 gange årligt.
Dokumentation:
· Vise hvad vi laver.
· Tage foto af processerne.
· Udstilling af produkter.
· Plexiglas montre til udstilling.
· Kort skriftlig beskrivelse af den proces, vi har været igennem.
· Evaluering af året der gik – ved årsplanen.
· Månedstavle op i vuggestuen og i børnehaven: I denne måned ser vi på, gør vi, fordi..
· Sætte tidsrammer på projekterne.
· Lave årstidsudstilling med forældrekaffe fire gange årligt.
· Naturen ind i fredagsbrevet.
· Skrive i stuebøgerne.
Aktiviteter vedrørende natur i 2007 og 2008:
· Satte redekasser op.
· Lagde kartofler.
· Plantede tomater.
· Lavede foder til fuglene.
· Besøgte Naturcenter Vestamager, hvor vi holdt på mus og slanger, så udstoppede dyr, bistader og mærkede sansekasser.
· Hentede haletusser, der udviklede sig til frøer.
· Æblerov til æblegrød.
· Lavede kastanjedyr.
· Prøvede vinden med plasticposer og drager.
· Besøgte Øresundsmiljøskolen: Sejlede i kano – så fisk – små dyr i vandet – krabbefangere – krabbekroge.
· Kulde/varme – sne herinde.
· Bål.
· Beskar frugttræer og fulgte deres udvikling.
· Tog grene ind i foråret, og åbnede knopperne for at se bladene, der var på vej.
· Akvarium og fisk.
· Vi har talt om grævlinger, myrer, pindsvin, muldvarpe og ræve.
· Lavet efterårsbilleder med blade.
· Vinbjergsnegle og edderkop i terrarium.
· Sneglevæddeløb.
· Plantet blomster ude.
· Lavet Sankt Hans bål.
· Holdt lysfest.
· Set alger i vandet ved sommertide.
· Været i Zoo.
· På bondegården.
· Zoologisk museum.
· Redet på heste.
· Naturvejleder Jes Vilder har afholdt kursus for personalet en hel dag.
Ud over det løbende pædagogiske og praktiske arbejder, der er beskrevet på de foregående sider, har Krudthuset ledelse og personale valgt at sætte særligt fokus på de nedenstående temaer i resten af 2008 og 2009:
Tydelige mål og evaluering
Vi har i Krudthuset brug for at sætte fokus på dette område.
Vi arbejder for en optimal hverdag for børn og voksne; en hverdag hvor vi arbejder efter de mål, vi har sat os, og når målene. Hvor planlagte aktiviteter i høj grad bliver udført, og hvor vi reflekterer over vores hverdag for at gøre den endnu bedre. Vores pædagogiske læreplaner indgår således i disse rammer.
For at sikre, at vi lever op til ovenstående, har vi valgt af gøre brug af et skema. Det er pædagogerne, der er hovedansvarlige for at implementere metoden i hverdagen. Dette kan bruges på såvel fokus områder – som en aktivitet i børnehaven. Se sidste side.
Anerkendende relationer
Vi har valgt at arbejde med anerkendende relationer, fordi vi mener dette skaber grobund for optimale udviklingsbetingelser for barnets selvværd og autonomi (selvstyre, selvbestemmelsesret og selvstændighed.)
Citat fra Berit Bae: ”Alle er eksperter på egen oplevelse. Det betyder, at jeg anerkender dig som et individ med rettigheder, integritet og separat identitet. Jeg giver dig retten til at have dine erfaringer og oplevelser. Jeg behøver ikke at godtage dem som rigtige, men jeg er simpelthen villig til at lade dig have ret i dit syn.”
For at kunne forholde sig anerkendende må man bruge såvel intellekt og følelser som intuition. Man kan sige, at pædagogen må kunne etablere såvel en følelsesmæssig nærhed som en intellektuel distance i forhold til sin arbejdsopgave. Dette fordrer:
· Viden om anerkendelse.
· Give feedback.
· Villighed til at se på sig selv og mod til at reflektere over egne handlinger.
· Metode: Film, iagttagelse, fortælling. Iagttagelse af nogen ude fra stuen.
· Kollegial supervision.
At arbejde anerkendende er et ideal, som vi til stadighed skal stræbe efter. De fleste af os er opdraget under andre værdier, og vi må indstille os på, at det er et livs udviklingsarbejde. Det vil kræve tid og kræfter – pyh ha – selvrefleksion kan være ret så svært. Så vi vil arbejde på at støtte hinanden i denne spændende og svære proces. Vi er klar over, at det er nødvendigt med teoretisk viden for at sparke processen i gang igen.
Betydningsfulde relationer – herunder venskaber
Vi mener, det er vigtigt, at vi betyder noget for hinanden – børn-børn og børn voksen. Det er den voksnes ansvar at opbygge den tætte relation til barnet, og det er de voksne, der er rollemodeller for, hvordan børn senere opbygger betydningsfulde relationer til hinanden. Ved at alle børn har en primær voksen, sikres alle børn en betydningsfuld kontakt i hverdagen, og det er vores erfaring, at denne relation opbygges når barnet starter i gruppen. Vi arbejder for, at alle børn har en nær relation til minimum ét andet barn i institutionen, og det gør vi ved at planlægge aktiviteter og dele gruppen op for at fremme relationerne.
I hverdagen er det dejligt at børnene oplever, at nogen kender dem specielt godt og holder specielt af dem, det giver en god følelse i maven. Vi udvikles i kraft af vores indbyrdes relationer. Denne følelse og oplevelse gør, at vi senere i livet som voksne evner at have betydningsfulde relationer til andre mennesker. Evnen til at danne relationer er forudsætning for læring.
Barneperspektiv
Vi er blevet opmærksomme på vigtigheden af, at have barnets perspektiv med i hverdagen. Med barneperspektiv forstår vi hverdagen set fra barnets vinkel, vi ønsker at sætte os i barnets sted og forestille os hvad barnet føler, tænker og gerne vil – dets intentioner.
I vuggestuen er det altafgørende, at vi evner at sætte os ind i barnets virkelighed og intentioner, da barnet ikke kan formulere det sprogligt: ”Ella på 1 år sidder på gulvet. Rasmus går forbi hende og kommer til at røre hende. Ella græder højlydt. En voksen ser forløbet og tager Ella op for at trøste hende. Selv Rasmus kun berørte Ella let – blev Ella meget bange. Den voksne tager udgangspunkt i Ellas oplevelse, selv om der i den voksnes perspektiv ”Ikke skete noget”
I børnehaven er det pædagogernes opgave, at skabe rammer for at børnene bliver set – hørt og forstået: Nitten tre til fireårige er bænket omkring et stort bord. Pædagogen er i gang med et ”foredrag” om årstider, vinter og dyrs dvaletider. Karla siger: ”Min farmor kommer og henter mig i dag,” Niklas fortsætter ”Og jeg skal lege med Mikkel, når jeg kommer hjem.”
Læreplaner: Kendskab til kroppen 2008/2009
Vi ønsker for børnene, at de må opleve fysisk velvære, at de har det godt i deres krop, at de kender den og bruger den. Krop, intellekt og følelser hører sammen, så for at børnene udvikler sig positivt, er det ønskeligt, at de har en sund krop.
Mål:
- Kendskab til ydre krop i vuggestuen og børnehaven og indvendig i børnehaven.
- At hjælpe barnet til at følge den gennemsnitlige udviklingskurve fin- og grovmotorisk.
- At børnene er glade mennesker, at de føler glæde ved egen krops muligheder.
- At vi voksne skaber udviklingsrammer for børnene.
Ressourcer:
- Indkøb: bevægelsesredskaber ude og inde, cykler til vuggestuen, bog om spædbørnsmassage, musik, potter, skridsikre måtter til badeværelserne, plancher af kroppe, skeletter, kropspuslespil.
- Viden i voksengruppen via bøger og kurser.
- Undersøge muligheder for at låne gymnastiksal - Jette og Anja.
- Inddragelse af forældre.
- Debatter på afdelingsmøder.
Handleplan:
- Toiletkendskab i teori og praksis.
- At børn selv spiser – hælder op – smører mad – tager tøj af og på.
- Lave sanseområder ude og inde: Stimulere følesans, høresans og lugtesans.
- Rytmik for alle børn i huset.
- Betty vil lave et danseprojekt.
- Indretning af stille rum i nuværende værksted.
- I børnehaven opsættes tegninger af børnenes kroppe.
- Indretning af udklædningssteder med spejle.
- Maling på kroppe.
- Sjaske med vand ude og inde + lege med mudder.
- Brug af badekar + sprinkler.
- Læse bøger om kroppen.
Tidsplan: 8. februar 2008 og frem til næste årsplan 2010.
Målemetode og -punkter:
- Børnene er trygge ved at bruge kroppen, og er nysgerrige efter at afprøve muligheder ” hvor højt kan jeg kravle uden at falde ned – og tør jeg?”
- At de kan gå, kravle, hoppe, løbe, klatre, hinke, cykle.
- At de bliver trygge ved at bevæge sig i forskelligt terræn – bakker – grøfter – skove – mose.
- Vide at vand er dejligt – men også farligt – respekt for elementet.
- Billeddokumentation.
- Bede om feedback fra forældre.
Evaluering:
- Hver primærvoksen evaluerer
- Afdelingsmøde.
- Efteråret 2009 ny årsplan.
Forældrebestyrelsen i Krudthuset består i 2008 af ni forældrerepræsentanter (inkl. suppleanter) og tre personalerepræsentanter (inkl. suppleanter), og herudover deltager Krudthusets leder i møderne. Bestyrelsen mødes omtrent seks gange om året, eventuelt mere ved behov. Derudover deltager forældrerepræsentanterne i forskellige udvalg, så som ansættelsesudvalg, legepladsudvalg og sommerfestudvalg.
Bestyrelsens arbejde i 2008
Forældrebestyrelsen i Krudthuset består i 2008 af otte forælderrepræsentanter (inkl. suppleanter) og 2 personalerepræsentanter (inkl. suppleanter). Krudthusets ledere deltager også i møderne.
Bestyrelsen mødes ca. seks gange om året, eventuelt mere ved behov. Forældrerepræsentanterne deltager desuden i forskellige udvalg i bestyrelsen som fx kostudvalg, aktionspolitikudvalg, aktive-forældreudvalg, ansættelsesudvalg, IT/websiteudvalg og sommerfestudvalg.
Mange af udvalgene er sprunget ud af ønsket om at være en mere synlig bestyrelse og at holde et højt kommunikationsniveau. For eksempel vil bestyrelsen udsende et nyhedsbrev til forældrene nogle gange om året.
Det udvalgene blandt andet arbejder med er:
IT/websiteudvalget vil puste lidt nyt liv i vores hjemmeside. Vi vil gerne, at den bliver mere attraktiv for forældrene at besøge, og at den viser vores institution fra dens bedste sider, så eventuelt interesserede ansøgere og institutionssøgende forældre kan se, hvem vi er.
Aktive-forældreudvalget vil arbejde for, at forældregruppen i institutionen kommer til at kende hinanden lidt bedre. I løbet af året vil udvalget tage initiativ til eftermiddagskaffe, arbejdsdage, sommer-/julefest og andet.
Aktionspolitikudvalget vil finde frem til, hvordan vi som forældrebestyrelse vil forholde os ved fremtidige aktioner, strejker, blokader og lignende. Blandt andet hvordan vi på bedst mulig vis kan informere og oplyse resten af forældregruppen om den givne situation. Foreløbigt har vi samlet ind til en mail- og telefonliste over alle forældre i Krudthuset. Listen skal opdateres en gang årligt.
Kostudvalget vil sammen med personalegruppen arbejde med at få formuleret institutionens mad- og måltidspolitik, herunder sukkerpolitik. Det hænger sammen med, at personalet i deres årsplaner arbejder med mad og bevægelse i institutionen. Kostudvalgets første initiativ har været at invitere en sundhedsformidler til at fortælle om børns kost og sundhed på det kommende forældremøde 15. april.
Ansættelsesudvalget: Forældrebestyrelsen har en række formulerede principper til brug ved ansættelse af personale i Krudthuset, der bl.a. indebærer, at der altid bør foretages en team-vurdering forud for ansættelser, og at forældrerepræsentanter altid bør deltage i ansættelsessamtaler.
Bestyrelsen arbejde i 2007
Vores primære opgave i forældrebestyrelsen i 2007 har været samarbejdet med forvaltningen om at udarbejde en ny ledelsesstruktur for Krudthuset. Det har været spændende og udfordrende, og vi har således fået en ny tre-strenget ledelsesstruktur i huset bestående af en leder og to afdelingsledere for henholdsvis vuggestue og børnehave.
Vi har i forældrebestyrelsen et princip om, at vi altid forsøger at være tilstede ved ansættelserne af personale i Krudthuset. Således er vi i tæt samarbejde med ledelsen med til at foretage en vurdering af det personale, som ansættes i huset.
Med mange nye medlemmer i forældrebestyrelsen har der vist sig et stort behov for, at der løbende er en debat om værdier, ønsker og tanker omkring et godt børneliv og hverdagen i en daginstitution. Bestyrelsen vil gerne i den kommende tid diskutere visioner og muligheder, og herunder eventuelle behov for finansieringer af disse. Bestyrelsen ønsker at involvere alle forældre i huset i dette tema, f.eks. i forbindelse med forældremøder og lign.
Arbejdslørdage
For at give et løft til børn og personales hverdag i Krudthuset har der i bestyrelsen længe været talt om at engagere forældrene i Krudthuset i praktiske opgaver omkring de fysiske rammer. Der har derfor været fokus på at etablere en tradition omkring forældre-arbejdsdage i Krudthuset, og der er foreløbig gennemført to arbejdslørdage, der bl.a. har indebåret maling af vægge ude og inde, afvaskning af legeredskaber, syning af udklædningstøj, byggeri af ”læse-ø” og meget andet. Arbejdslørdagene har været effektive, og bestyrelsen vil gerne fortsætte med at afholde dagene, som ikke overraskende har vist sig at være et væsentligt socialt arrangement. Vi planlægger en arbejdslørdag efterår 2008, vi har bl.a. brug for hjælp til:
- Syning af nyt udklædningstøj, puder og dukkedyner, gardiner.
- Maling af stillerum + bygge en stor ”flyder”
- Opsætning af reoler + lamper + andet på vægge.
Årsplanen er udarbejdet af personalet på personalemøder forår/sommer 2008 og godkendt endeligt på bestyrelsesmødet d. 4. september 2008.
For institutionen. For bestyrelsen
_______________________ ________________
Henrik Noesgaard-Pedersen Rikke Bang-Larsen
