Alt er roligt og Krudthuset har åbent som sædvanligt.
Velkommen.
14. december 2009
Alle
Skrevet af Henrik
Hej Allesammen.
Jeg sender hermed lidt info. om en demonstration i morgen tirsdage d. 15. december...
15. december: I morgen kl. 12-16 afholdes der en demonstration under navnet "Agriculture Action Day" mod store fødevarevirksomheder. Demonstration, der er anmeldt, starter ved Havneparken og går mod Axeltorv af følgende rute:
Jeg håber ikke at det får nogen indflydelsen på dagen i morgen men I skal lige holde jer ajour i medierne - vi ringer naturligvis hvis der skulle ske noget. Ha' en god dag.
8. december 2009
Alle
Skrevet af Henrik
Hej allesammen.
For at give jer alle en chance for at følge med i hvad der sker i København i disse dage, har jeg lagt en masse links ind under Klimatopmødet under Links.
Rigtig god fornøjelse.
12. november 2009
Alle
Skrevet af Bestyrelsen
Kære forældre!
Vi afholder forældrekaffe på mandag d. 16. november 2009. kl.15.00.
Kom og hør seneste nyt fra bestyrelsen om besparelsen i Københavns Daginstitutioner!
Vel mødt!
10. november 2009
Alle
Skrevet af Henrik
Kære forældre.
Personalet i Krudthuset har valgt at gå i arbejde igen i morgen onsdag d. 11. november 2009.
Vi er således klar til at modtage børn i Krudthuset igen.
Vi ses.
9. november 2009
Alle
Skrevet af Personalet
Kære forældre.
Krudthusets Personale har i morgen tirsdag d. 10. november 2009 valgt at holde fagligt møde hele dagen.
Det betyder at der desværre ikke vil kunne modtages børn i krudthuset hele dagen.
Hold jer opdateret her på siden med udviklingen i konflikten.
Med venlig hilsen Personalet
7. april 2009
Alle
Skrevet af Henrik
Hej alle sammen.
Så er der kommet billeder på hjemmesiden fra Fisketeaterturen, børnehaven var på.
Som noget nyt har vi lavet links til diverse opskriftssider - klik på links og lad jer inspirere.
God fornøjelse
20. marts 2009
Alle
Skrevet af Henrik
Hej alle sammen.
Forældremødet i april er blevet flyttet til d. 23. april. Vi håber at der kan komme mange alligevel.
Ha' en god weekend.
20. februar 2009
Alle
Skrevet af Henrik
Hej allesammen.
Nu er der kommet flere billeder! Denne gang er det "Leg i sneen 2009" med billeder af børnene i børnehaven. Der er også det første gruppebillede fra Myrestuen.
Klik ind og se de gode billeder...
God fornøjelse!
Henrik
30. januar 2009
Alle
Skrevet af Henrik
Hej alle sammen!
Så er der igen billeder - denne gang fra lysfesten.
Der er desværre ikke så mange der er blevet så gode, men de bedste er nu på.
Hvis der er nogen der har nogle gode billeder så send dem endelig til os!
God fornøjelse.
19. december 2008
Alle
Skrevet af Henrik
Hej allesammen.
Så er der lagt billeder ind - jul 2008.
Rigtig god jul og godt nytår.
Henrik
21. november 2008
Alle
Skrevet af Henrik
Lukkedage 2009
Der er lavet en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen vedrørende lukkedage – dette er ikke lov stof. Retningslinjerne er bl.a. henstilling til institutionerne, om ikke at have løsrevne lukkedage. Krudthuset er enige i opfordringen og har valgt lukkedage, hvor der højst sandsynligt vil være meget få børn i institutionen. Men det er ikke nok i forhold til muligheden for at holde personaledage. Ledelsen har derfor nedenstående forslag til lukkedage i 2009, som bestyrelsen støtter, og de er hermed vedtaget.
Det skal bemærkes, at forældre har ret til at få passet deres barn i en anden institution, med følge af en medarbejder fra Krudthuset. Af hensyn til planlægningen er det dog nødvendigt, at forældre melder deres behov ind, senest en måned inden lukkedagene.
Lukkedagene skal udleveres til nye forældre sammen med kartotekskortet, og de vil blive skrevet på Krudthusets hjemmeside + i årsplanen.
Lukkedage i 2009 bliver som følger:
Fredag d. 2. januar
Torsdag d. 12. marts og fredag d. 13. marts (personalekursus/træning)
Fredag d. 1. maj (1/2 arbejdsdag)
Fredag d. 22.maj (dagen efter Kristi Himmelfart)
Fredag d. 5. juni (1/2 arbejdsdag)
Torsdag d. 29.oktober og fredag d. 30.oktober (personalekursus/træning)
Torsdag d. 24.december og torsdag d. 31.december
Venligst Stine, Henrik og Hedy
21. november 2008
Alle
Skrevet af Henrik
Kære forældre.
På forældremødet d. 21. oktober 2008 blev I informeret om at vi har fået 505.000 kr. fra en pulje Ritt Bjerregaard havde til forbedringer af institutioner og skoler.
De midler skal bruges til et nyt køkken og ny belysning i Krudthuset. Den eneste hage ved beløbet er at midlerne skal bruges inden årets udgang.
Det betyder at vi skal i gang hurtigst muligt – allerede i uge 49 starter nedrivningen af køkkenet og køkkenet vil stå færdigt i uge 3. Der vil altså være en periode hvor vi ikke kan lave mad i køkkenet, af hensyn til fødevaresikkerheden. I den periode skal vi derfor bede jer om at tage madpakker med til jeres børn. Det er så heldigt at vi i næsten to af ugerne har lukket, men vi er klar over at det bliver en lidt større opgave for jer forældre. Vi kan så se frem til at vi får et helt nyt og moderne køkken. Det glæder vi os til.
Vi skal i samme periode have hevet vores gamle belysning ned og erstattet det med ny belysning.
Der kommer nye el besparende lysarmaturer op alle vegne og derudover får vi lamper med lys dæmpning på alle stuerne så der kan komme en hyggeligere belysning for både børn og voksne.
Dette arbejde vil også være færdigt i uge 3.
Der vil altså i en længere periode være en del håndværkere i huset og det vil til tider være lidt rodet, men vi er sikre på at det nok skal blive rart at være her alligevel. Vi vil gøre vores yderste for at sørge for dette.
Da vi ikke har køkken og ikke ved hvor meget håndværkerne kommer til at fylde i huset – har vi besluttet at aflyse julefesten i år – men vi vil afholde en lysfest og indvielsesfest når det nye køkken er opført og den nye belysning er på plads.
Med venlig hilsen
Stine, Hedy og Henrik
29. oktober 2008
Alle
Skrevet af Henrik
Godmorgen.
Her til morgen ser alt fredeligt ud. Derfor har ledelsen i Distrikt indre By givet os besked om at det er ok at åbne Krudthuset i dag.
Da der ikke er nogen der kan spå om fremtiden vil vi anbefale at i sørger for at være i nærheden af en telefon - hvis det værste skulle ske...
Men som sagt: Vi holder Krudthuset åbent i dag, så I og jeres børn er meget velkomne.
Hav en god dag.
28. oktober 2008
Alle
Skrevet af Henrik
Kære Forældre.
Efter de sidste uroligheder i dag og aften er det ikke muligt at sige om Krudthuset holdes åbent i morgen - onsdag.
Det bedste I kan gøre er at holde jer informeret på denne side og den vil blive opdateret igen i morgen tidlig - senest kl. 07.00.
God nat og jeg håber at vi ses i morgen.
26. september 2008
Alle
Skrevet af Henrik
Kære forældre.
Nu er vores årsplan for 2008/09 færdig. Den ligger under virksomhedsplan.
Rigtig god læse lyst!
Fra alle personaler i Krudthuset
12. juli 2008
Alle
Skrevet af Henrik
Kære forældre.
Så er der igen en masse nye billeder i fotoalbumet klik ind på begivenheder og så er I igang.
Rigtig god fornøjelse og god sommer.
29. maj 2008
Alle
Skrevet af Henrik
Kære forældre.
FOA-medlemmer siger ja til ny overenskomst med Kommunernes Landsforening. Godt 73 procent har stemt ja.
Det betyder at Krudthuset har åbent og ikke går i konflikt.
Rigtig god sommer..
5. maj 2008
Alle
Skrevet af Henrik
Kære forældre.
Som det ser ud lige nu, er strejken midlertidigt afbrudt. Det betyder at Krudthuset vil være åbent og klar til at modtage børn fra på onsdag kl.7.
Vi glæder os til at ser jer alle på onsdag.
Med venlig hilsen
Personalet i Krudthuset
12. april 2008
Alle
Skrevet af Henrik
Kære forældre.
Det er desværre en realitet at strejken starter allerede fra på onsdag d. 16. april 2008. Krudthuset tager ikke imod børn fra denne dag og indtil strejken slutter.
Som I nok har læst og hørt i pressen er den varslede konflikt på pædagogernes område blevet udskudt, af forligsmanden, til den 19. april 2008. Det betyder med al sandsynlighed at konflikten først træder i kraft d. 19. april hvis ikke forligsmanden igen udsætter konflikten 14. dage. Det ved vi naturligvis ikke noget om endnu.
Vi vil løbende holde jer informeret, når vi ved mere....
Med venlig hilsen Henrik, Hedy og Stine.
14. marts 2008
Alle
Skrevet af Bestyrelsen
Krudthusets nyhedsbrev
Nye funktioner på Krudthuset hjemmeside
Krudthusets hjemmeside www.krudthuset-info.dk har fået en række nye funktioner.
Bl.a. kan I nu sygemelde jeres barn via funktionen "Fravær" Det kræver, at I logger ind med brugernavn: Krudthuset og kodeord: Spiderman.
Blandt de nye funktioner er også et debatforum og opslagstavlen, hvor I kan få lagt indlæg ind ved at sende en mail til Henrik. Lige nu kan I finde forskellige link til hjemmesider med inspiration til spændende hverdagsmad og sund slik og fødselsdage.
På www.krudthuset-info.dk kan I også se vuggestuens madplaner, se billeder fra husets arrangementer og dagligliv på stuerne.
Forældremøde i april – bl.a. om sund mad til børn
15. april kl. 19.30 holder vi årets første forældremøde. Vi har inviteret en sundhedsformidler til bl.a. at fortælle os, hvad vores børn har af ernæringsmæssige behov og give os inspiration til sund og sjov mad. Bagefter samles vi på stuerne.
Vi håber, at I har tid og lyst til at komme og gøre dette til en hyggelig aften i Krudthuset.
Parkering ved Krudthuset
Som alle ved kan det være ganske vanskeligt at finde en parkeringsplads, hvis man henter sine børn i bil, og risikoen for bøder er stor. Henrik har henvendt sig til Vej og Park i kommunen om problemet, og de vil kigge på problemet. Vi hører nærmere...
Adgang til Krudthuset under uroligheder i nærområdet
Hvis der igen skulle opstå uroligheder i området omkring Krudthuset, og det ikke er til at komme frem til hovedindgangen, kan forældre hente deres børn ved at gå bagom og ind via fritidshjemmet Bodenhof i Prinsessegade.
Fokus for den nye bestyrelses arbejde
Den nye bestyrelse har besluttet sig for at arbejde med nogle forskellige områder. Bl.a. vil vi lave et nyhedsbrev som dette nogle gange om året. Det er en del af et ønske om at have en aktiv kommunikationspolitik, og herunder kommer også en velfungerende hjemmeside.
Bestyrelsen ønsker også, at forældregruppen i institutionen kommer til at kende hinanden bedre, og vi vil derfor tage initiativ til eftermiddagskaffe, arbejdsdage og andet i løbet af året. I kan læse mere om vores fremtidige planer i den kommende årsplan.
Forældre er altid meget velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål, forslag til aktiviteter eller andet. I kan bruge postkassen, der hænger ved opslagstavlen. Her finder I også oversigten over bestyrelsens medlemmer og I kan ligeledes se referater fra vores møder. De kan også læses på www.krudthuset-info.dk
Mange hilsner
Bestyrelsen
22. februar 2008
Alle
Skrevet af Henrik
Kender du det....
Dit barn er syg - midt om natten. Du ved godt at det er svært at nå at stå op om morgenen for at ringe til personalet og melde dit barn syg.
Nu kan du skrive til Krudthuset og melde dit barn syg. Du skal bare klikke på fravær og udfylde felterne så vil vi få besked!
Rigtig god weekend til alle.
18. december 2007
Alle
Skrevet af Henrik
Husk at Krudthuset har lukket fra d. 24. december 2007 til og med d. 1. januar 2008.
God jul til alle.
18. december 2007
Alle
Skrevet af Henrik
Der er lagt billeder fra julefesten op på hjemmesiden!
Hvis der er nogen der har billeder vi må få må de meget gerne sendes til krudthuset@buf.kk.dk.
God jul.
12. december 2007
Alle
Skrevet af Henrik
Hej allesammen.
Vi har fået en kalender på vores hjemmeside så I kan gå ind og se bl.a vores lukkedage. God fornøjelse..
4. juli 2007
Alle
Skrevet af Henrik
Hej alle børn og forældre.
Jeg hedder Henrik og jeg er den nye institutionsleder her i Krudthuset.
Jeg er 43 år, gift og er far til fire dejlige piger på 2, 10, 16 og 21 år.
Jeg har tidligere arbejdet som institutionsleder i 4 år i en større institution i Valby (96 børn - hvoraf 6 af børnene var børn med autisme). Derefter har jeg været tilknyttet som konsulent i Valby i ca. ½ år før jeg kom her hos jer.
Jeg håber at kunne fortsætte jeres gode samarbejdsånd og at vi sammen kan løse større som mindre udfordringer.
Det betyder at I til hver en tid kan komme med opklaringsspørgsmål eller andet og jeg vil så gøre mit bedste for at svare.
Jeg har sommerferie i ugerne 30 – 32, men der vil Hedy naturligvis være i huset som ledelsesperson.